Bureau på udkig efter en grafisk samarbejdspartner

Gennem de seneste år har jeg udviklet et tæt og loyalt samarbejde med en række forskellige IT-bureauer herunder Linkfactory, Ellegaard Data og ProfilEdit. Et samarbejde der for alle parter har været udbytterigt og resulteret i gode digitale opgaveløsninger, der fungerer hos slutbrugerne.

Jeg leverer digitalt design til en række af de mest gængse CM-Systemer, og i opgaveløsningen indgår jeg efter aftale som enten underleverandør eller som partner i et konsortium af udbydere.

Jeg er altid på udkig efter at optimere mit faglige netværk og få nye professionelle samarbejdsrelationer. Jeg deltager meget gerne i et personligt møde, hvor vi ser hinanden i øjnene og drøfter perspektiverne nærmere.

Kontakt: Rune Schou